Case: EPS Vejfyld

Sundolitt Vejfyld
Rambøll

Sustainable Architecture & Construction

www.ramboll.com

Campusalle i Aabenraa skulle anlægges igennem et blødbundsområde. For at mindske afgravningsmængden af let forurenet jord mest muligt og for at mindske omfanget af midlertidig grundvandssænkning blev Sundolitt Vejfyld valgt, da det havde den største lastkompensation.

Senioringeniør hos Rambøll Danmark A/S: ” God teknisk, tidsmæssig og økonomisk løsning”.

Ved etablering af 250 m adgangsvej i Aabenraa skulle der iværksættes foranstaltninger til at reducere sætninger. Vejen skulle anlægges på et område med omfattende blødbundsaflejringer af gytje og tørv – nogle steder helt ned i 12 meters dybde, og den skulle samtidig hæves 0,5 m over terræn på store dele af strækningen. Der blev kikket på flere muligheder; lastkompensation med Sundolitt Vejfyld, afgravning af blødbund, som ikke var realistisk pga. de store dybder til fast bund, pælefundering, som var for dyr og forbelastning med vertikaldræn, som ikke var en mulighed pga. projektets stramme tidsplan.

Derfor blev der valgt en kompenseret fundering. Den tunge mineraljord over gytje og tørv blev skiftet ud med Vejfyldblokke af ekspanderet polystyren (EPS). Derved kommer der ikke merbelastning på de sætningsgivende lag, og løsningen er teknisk, tidsmæssig og økonomisk god. På Vejfyldblokkene støbtes en 100 mm armeret betonplade som underlag for en normal vejopbygning.

Sundolitt Vejfyld leveres i blokke af 1200 x 2400 mm og i tykkelser op til 500 mm. Vægten er kun ca. 29 kg, som gør dem meget anvendelige og nemme at arbejde med. 2 medarbejdere kan håndtere blokkene, og løsningen har tidligere dels været anvendt ved Køge Bugt Motorvejens sideudvidelse, til aflastning af eksisterende pæledæk og dels til aflastning af forsinkelsesbassiner under nyt stianlæg ved Ryparken Station i København.

Den ekstremt lave densitet kombineret med gode mekaniske egenskaber og lang levetid gør, at der kan konstrueres tilnærmelsesvis sætningsfrie vejpassager i terrænområder med blødbund. EPS materialets egenskaber og blokkenes format og opbygning i forbandt, gør det desuden muligt at reducere det vandrette jordtryk på konstruktioner, f.eks. støttemure og samtidig reducere sætninger.

Previous
Previous

Case: EPS Fundering

Next
Next

Case: EPS Fundering